Maj nyheder fra Søhavegård Krisecenter
Strategiske krisecenter ophold?
 Nyhedsbrev fra Søhavegård Kvindekrisecenter – Maj  Strategiske krisecenterophold? En faglig kommentar til TV2’s nye dokumentar “spillet om børnene” og dertilhørende artikel TV2 har i maj 2025 udgivet en dokumentar og en artikel, der fremfører en alvorlig påstand: At kvinder i stigende grad tager ophold på krisecentre som et strategisk led i en snedig plan om at opnå fuld forældremyndighed og samtidig afskære fædrene fra kontakt med deres børn. Dækningen bygger i høj grad på to fædres oplevelse samt udtalelser fra to advokater, men mangler et fundament i data og faglig viden om voldens mekanismer. Dette kalder på en nødvendig nuancering og faglig respons. Voldens dynamikker og psykisk vold For at kunne udtale sig kvalificeret om krisecenterophold og vold i nære relationer, må man have en grundlæggende forståelse for voldens dynamikker – særligt psykisk vold. Psykisk vold er nedbrydende og invaliderende, og mange voldsudsatte kvinder har gennem længere tid forsøgt at navigere i et psykisk voldeligt forhold, ofte uden selv at erkende omfanget af volden. Det er veldokumenteret, at det kan være ekstremt vanskeligt at bryde ud af et sådant forhold – og at det ofte først sker, når kvinden er så nedbrudt, at hun ikke ser anden udvej end et ophold på krisecenter. Det er derfor afgørende at forstå, at et krisecenterophold aldrig er et let valg. Opholdet medfører ofte lange sygemeldinger, opsigelser, brudte sociale relationer og for børnene afbrudt skolegang og institution. Det indebærer store ofre og en betydelig belastning for både mor og børn – og det bør i sig selv afkræfte idéen om, at kvinder vælger dette som en taktisk manøvre. Voldsudøverens perspektiv og manipulation Dokumentaren bygger i høj grad på udsagn fra fædre, der selv er anklaget for vold. Det er vigtigt at forstå, at mange voldsudøvere – særligt dem med narcissistiske og kontrollerende personlighedstræk – ofte fremstår veltalende og troværdige udadtil. Deres evne til at manipulere og skabe tvivl om virkeligheden er netop en del af det voldelige mønster. Mange nægter at anerkende deres egen adfærd som voldelig – ikke mindst fordi de mangler forståelse for, hvad psykisk vold faktisk er. Det kræver at voldsudøver selv har en smule kendskab til psykisk vold for at kunne anerkende at det er det der er foregået, og det er noget vi som krisecenter ser gang på gang, at voldsudøver simpelthen forstår eller anerkender præmissen for hvad psykisk vold er. Det skyldes til dels uvidenhed om vold i vores samfund, men det kan også oftest skyldes en personlighedsstruktur hos voldsudøver som gør det svært for dem at mentalisere og udvise empati, samt anerkende egne fejl og handlinger. At bruge voldsudøveres egen opfattelse af handlinger og deres udsagn som dokumentation for, at volden så ikke har fundet sted, er ikke blot metodisk problematisk – det er farligt. Samværsafgørelser og lovgivning Familieretshuset træffer afgørelser om samvær ud fra gældende lovgivning. Ifølge Forældreansvarslovens § 4 skal alle afgørelser træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Vold eller trusler mod barnets primære omsorgsperson – ofte moderen – anses som skadeligt for barnet, også hvis barnet “kun” har overværet volden. Dertil kommer Barnets Lov §§ 24 og 28, der fremhæver, at barnets trivsel, inddragelse og beskyttelse skal være det centrale hensyn i afgørelser. Lovgivningen understøtter således klart, at kontaktbevarende samvær ikke bør fastsættes, hvis der er risiko for overgreb eller psykisk belastning af barnet. Det forhold, at kommunernes vurderinger i nogle tilfælde adskiller sig fra Familieretshusets, skyldes ofte, at de pågældende familier ikke tidligere har været i kommunens søgelys. Vold i hjemmet er stadig omgærdet af et stort tabu, og mange kvinder skjuler derfor overgrebene – også over for myndigheder. Først når de er så nedbrudte, at de ikke ser andre udveje, opsøger de et krisecenter for at få massiv og professionel hjælp. Derfor er det også problematisk, når TV2 i sin artikel beskriver, at kommunen “ikke så nogen grund til bekymring” – til trods for at Familieretshuset havde truffet afgørelse om at nægte kontaktbevarende samvær til den voldsanklagede far. Kommunerne har i mange tilfælde ganske enkelt ikke haft kendskab til familien før opholdet på krisecenteret og har derfor heller ikke indsigt i de bekymrende forhold, som vurderes af andre instanser. Krisecentres faglighed og rolle i systemet TV2 fremfører kritik af, at Familieretshuset i visse tilfælde har truffet afgørelser om kontaktbevarende samvær alene på baggrund af dokumenter fra krisecentre. Ifølge deres aktindsigt gælder det i 17 ud af 119 sager i en tre-måneders periode i 2024. Dette udgør en meget lille andel, og vidner snarere om, at krisecentrenes vurderinger vægtes med rettidig varsomhed. Krisecentre arbejder fagligt og metodisk med vurderinger af voldsrisiko, og deres krisecenterfaglige erklæringer bygger på både observationer, samtaler og erfaring med voldens udtryk. At mistænkeliggøre disse vurderinger som “upartiske og ukritiske” er ikke bare forkert – det svækker også tilliden til det beskyttelsessystem, der netop skal træde til, når børn og mødre er i fare. Fravær af anmeldelser er ikke fravær af vold En af de store fejlslutninger i den offentlige debat er, at fravær af politianmeldelse tolkes som fravær af vold. Ifølge Justitsministeriets rapport fra 2023 oplyste kun 9 % af ofre for psykisk vold, at de anmeldte forholdet. Den hyppigste årsag var, at offeret ikke anså det for alvorligt nok. Dette understreger behovet for at tage kvinders fortællinger alvorligt – også når de ikke er politianmeldt. LOKK’s og kvindekrisecentrenes virkelighed I artiklen afviser LOKK’s direktør, Laura Kirch Kirkegaard, at der findes data eller erfaringer, der tyder på, at kvinder strategisk optager krisecenterpladser. Hun udtaler: “Jeg tror, det er de færreste mennesker, der ved deres fulde fem vil tage deres børn ud af en perfekt velfungerende hverdag og sige: ‘Nu flytter vi lige ind her, fordi mor fortæller en historie, og I skal bare sige det samme’. Det ser vi altså ikke.” Dette stemmer overens med Søhavegård Krisecenters erfaringer. Krisecentre bliver ikke brugt strategisk – de bliver brugt, når der ikke er andre muligheder. Afslutning TV2 har dog ret i, at de lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset er et stort problem – det har vi selv tidligere udgivet en artikel om som kan findes på vores hjemmeside. Men forestillingen om, at kvinder misbruger krisecenterophold som en strategi, er ikke kun misvisende og udokumenteret – men den risikerer at svække tilliden til et system, som skal beskytte dem, der har allermest brug for det Som samfund skylder vi voldsudsatte kvinder og børn at forstå den virkelighed, de befinder sig i – ikke at mistænkeliggøre dem.  Dette er blot en af de tilbagemeldinger vi har fået fra nogle af vores tidligere kvinder som har set Tv2 dokumentaren og læst vores opslag.  Og nu videre til noget lidt mere opløftende; nemlig præsentation af vores skønne kollega Gitte Gitte er vores all round medarbejder og hun fortæller om jeg sig selv: Jeg er 60 år, og er mor til tre dejlige børn på 42, 39 og 37 år. Jeg er også så heldig at være beriget med fire herlige børnebørn. Der ud over har jeg mit yngste ”barn”, som er en lille Cavalier King Charles spaniel med 1/8 mopsi som hedder Karla som jeg til dagligt bor sammen med. Det der interesserer mig mest i mit arbejde er, hvorfor mennesker er som de/vi er. Derfor har jeg stort set altid læst, taget kurser eller gået til foredrag i emner der handler om selvudvikling og menneskelig indsigt. Hvorfor arbejder du på et krisecenter? Det gør jeg fordi jeg gerne ville være med til at kunne gøre en forskel for andre mennesker. Og en afgrundene til at det lige blev Søhavegård krisecenter er fordi jeg trives rigtig godt på den måde stedet bliver drevet på, og hvor trivslen er i højsædet, bådefor beboerne og ikke mindst medarbejderne. Hvad er dine primære arbejdsområder? Jeg har tre forskellige kasketter på til hverdag, så mine arbejdsområder er ret forskellige og indebære blandt andet rengøring, indkøb, administrativt arbejde og kontakt med beboerne og børnepasning ved møder. Er der noget der har rørt dig i forbindelse med dit arbejde? Det rører mig, når der er børn involveret. Hvad er det bedste ved dit arbejde? Det bedste er når jeg kan se en udvikling på de enkelte kvinder fra de ankom til de er i stand til at stå på egne ben, og være klar til at komme videre til en ny og bedre tilværelse.  Der er fortsat også gang i en masse udendørs projekter på Søhavegård Krisecenter, og både drivhus og køkkenhaven begynder så småt at tage form. Søhavegård Kvindekrisecenter Copyright (C)Our mailing address is: kontakt@soehavegaard.com Want to change how you receive these emails? You can update your preferences or unsubscribe |
͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏