͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏
  Kvindedrabene i Danmark er, desværre igen i år, allerede 15 for mange. Hårde fakta – allerede i år. Selvom året langt fra er omme, står vi allerede nu med flere tragiske sager om kvinder, dræbt af en nær relation – typisk en partner eller ekspartner. Historisk set har vi i Danmark, i gennemsnit, set 13,4 kvindedrab om året, i nære relationer. Dette tal har stort set ikke ændret sig i over 25 år, til trods for at alt forskning meget tydeligt viser at kvindedrab i nære relationer oftest ikke er affekt-drab, men er nøje planlagte og en del af en struktur og den yderste konsekvens af at voldeligt forhold. Det er altså veldokumenteret at der er mange skridt på vejen til et kvindedrab, alligevel tøver vores politikere med at sætte hårdere ind overfor netop denne type drab, som desuden også et den største enkeltstående gruppe af drab i Danmark. Foreløbige indikationer tyder på, at vi i år fortsætter denne tragiske tendens. På blot 48 timer er ikke mindre end 4 kvinder i Danmark blevet dræbt og indenfor de sidste 8 dage er 5 kvinder i Danmark blevet dræbt. Det betyder at vi i Danmark, i år, allerede har været vidne til 15 kvindedrab hvor kvinderne er blevet slået ihjel af tidligere eller nuværende partnere, samt yderligere 5 mistænkelige dødsfald. Procentdelen af kvinder og mænd, der bliver dræbt af deres partnere, viser en tydelig og kønnet forskel i drabsmønstre i Danmark. Kvinder: Omkring 60–70 % af kvinder der bliver dræbt i Danmark, bliver dræbt af deres nuværende eller tidligere partner. I mange år har dette tal ligget stabilt – ofte omkring 2 ud af 3 kvindedrab begås af en mand, hun har haft en relation til. I perioden 2012–2022 blev 96 kvinder dræbt, og omkring 81 % af gerningspersonerne var en partner eller ekspartner (kilde: Justitsministeriet og Det Kriminalpræventive Råd). Mænd: For mænd er billedet markant anderledes: kun omkring 5–10 % af mænd, der bliver dræbt, bliver dræbt af en partner. De fleste mandlige drabsofre dør som følge af vold i det offentlige rum, banderelaterede konflikter, eller slagsmål – ikke i hjemmet. Hvorfor sker det? Bag de tragiske drab gemmer sig alt, for ofte, et forudgående mønster: fysisk og psykisk kontrol, isolation, stalking og gentagne brud på tilhold eller opholdsforbud. Cirka to tredjedele af partnerdrab indledes med psykisk vold og kontrol. Og bag langt de fleste drab ligger et forhold præget af vold; særlig psykisk vold kendetegner de forhold, der ender i drab. Over halvdelen af voldsudøverne har tidligere overtrådt restriktioner som tilhold, og myndigheder og netværk kendte ofte til volden på forhånd.Selv når advarselslamperne blinker tydeligt, reagerer systemet ofte alt for sent. Det skyldes blandt andet, at vores myndighedsapparat grundlæggende er reaktivt og ikke forebyggende – politiet og kommunen handler som regel først, når volden allerede har fundet sted, og ikke når de første faresignaler opstår. Hertil kommer en udbredt politisk berøringsangst, hvor frygten for at “overreagere” eller blande sig i det private liv bremser de nødvendige strukturelle tiltag, selv i sager med livstruende karakter. Samtidig er ressourcerne i politiet pressede, og mange betjente mangler den nødvendige uddannelse i at spotte og håndtere psykisk vold og eskalerende kontrol – hvilket betyder, at de alvorlige tegn ofte overses i mængden af opgaver. Hvor langt er vi kommet – og hvorfor virker mange beskyttelsestiltag ikke? På trods af tilhold, opholdsforbud og rådgivning sker brud gentagne gange: fra under 3.000 brud i 2017 steg det til godt 7.300 i 2022 – heraf udgjorde 13 gerningspersoner næsten 5.600 brud . Det viser, at vores traditionelle beskyttelsestiltag som tilhold ofte svigter og at det reelt ingen konsekvens har for voldsudøver at overtræde dette. Det viser blandt andet denne dom hvor en mand i marts 2023 blev dømt for at have kontaktet en eks kæreste 149 gange, blandt andet på SMS, sociale medier og personligt, på trods af tilhold. Hans straf blev 60 dages betinget fængsel, da retten fandt, at forstærkende omstændigheder (fast beskæftigelse, misbrugsbehandling) rettede mod betinget dom var relevante Ny forsøgsordning: Omvendt fodlænke med GPS-overvågning Fra 1. juli 2025 indføres, nu endelig, en ny, midlertidig beskyttelsesteknologi: den såkaldte omvendte fodlænke – en GPS-fodlænke til voldsudøverne. I Norge har fodlænken været brugt i flere år og med en stor præventiv effekt. Men ikke nok med at fodlænken kan være forebyggende og præventiv i forhold til kvindedrab, den placerer også ansvaret hos den rette, nemlig udøver og ikke offer, som det ellers er lige nu. Vi synes selvfølgelig at det er problematisk at vores retssystem er vendt på hovedet når det kommer til vold i nære relationer, da det jo er velkendt at det er offeret der må søge tilflugt på landets krisecentre, afbryde kontakt til venner og familie, miste job og i øvrigt leve i skjul og frygt. Med den omvendte fodlænke vil det være voldsudøver som bliver bliver begrænset i sin bevægelighed, og ikke offeret. Og det lyder jo meget godt det hele, men desværre er der kun tale om 15 fodlænker og de bliver kun taget i brug i 3 forskellige politikredse på Sjælland. Set i lyset af de mange kvindedrab der allerede er begået i år, kan man dog undres over hvorfor fodlænken ikke allerede nu, bliver udbudt til hele landet. Politiet kan påbyde GPS-overvågning i form af fodlænken som supplement til opholdsforbud, hvis risikoen vurderes høj. Hvis personen nærmer sig offerets hjem eller arbejdsplads, udløses alarm til myndighederne Ordningen har tidligere vist sig effektiv i Norge hvor der lige nu er 105 brugere med fodlænke, og ingen som har overtrådt deres tilhold. I Danmark starter pilotprojektet med 15 enheder fordelt på tre politikredse, i København, Nordsjælland og Vestegnen over en treårig forsøgsperiode. Søhavegård Kvindekrisecenters rolle På Søhavegård Krisecenter, arbejder vi, hver dag med kvinder og børn, som allerede under opholdet udviser massiv frygt og utryghed. Mange har oplevet gentagne brud på restriktioner, stalking og trusler. En omvendt fodlænke vil, for nogen, kunne være afgørende for at give en reel tryghed – ikke bare papirer og løfter. Vi håber, at ordningen reelt kan forhindre kontakt og eskalation, når risikofaktorer er høje, sende et signal om og at det er gerningspersonen der skal tage ansvar – ikke offeret. Hvad bør ske nu? Vi håber på fortsat systematisk opsamling og vidensdeling – kvindedrab skal registreres og analyseres som i internationale ”Femicide Watch” modeller for at blive klogere på, hvordan vi som samfund kan forhindre det og stoppe denne ulighed. Vi håber samtidigt at vores politikere udvider projektet til samtlige politikredse i Danmark samt en hurtigere evaluering. Og sidst men ikke mindst, håber vi på et styrket tværsektorielt samarbejde – alle aktører, politi, kommune, sundhedssektor og krisecentre skal kunne bruge hinanden endnu mere effektivt så vi kan vidensdele med et forebyggende fokus, nemlig at psykisk vold og stalking skal opdages og ageres på, før det eskalerer til drab.  På Søhavegård Kvindekrisecenter er vi også netop startet på et nyt konflikthåndteringskursus – til gavn for både medarbejdere og beboere. Arbejdet med voldsudsatte kvinder og deres børn stiller høje følelsesmæssige og faglige krav. Derfor har Søhavegård Krisecenter i samarbejde med konsulent Jesper Borg og med støtte fra Velliv Foreningen igangsat et målrettet konflikthåndteringsforløb for personalet. Formålet med forløbet er at styrke medarbejdernes evne til at håndtere de mange komplekse og belastende situationer, der naturligt opstår i arbejdet med vores målgruppe – og samtidig øge trivslen i personalegruppen, særligt under spidsbelastninger. Kursusforløbet består af fire temadage, som samlet sætter fokus på både det kollegiale samarbejde og konflikthåndtering i mødet med beboerne. Med afsæt i den refleksive model lærer medarbejderne at støtte både hinanden og beboerne i svære situationer. Centrale begreber er konfliktens kernepunkter, mentalisering, aktiv lytning og konflikttrappen. Og med udgangspunkt i affektudbrudsmodellen og medarbejdernes egne cases, arbejder vi med konkrete øvelser til at håndtere eskalerende adfærd og stressreaktioner i praksis. Vi skal også undersøge hvorfor konflikter opstår mellem kollegaer – og hvordan de kan forebygges og håndteres med inspiration fra bl.a. psykodynamisk og eksistentiel psykologi samt mobningsforskning. Forløbet skal bidrage til en styrket faglighed og øget arbejdsglæde, hvor personalet er bedre rustet til at skabe tryghed og stabilitet – både for sig selv og de kvinder og børn, vi er her for. Vi kommer til at skrive meget mere om dette samarbejde når vi kommer rigtigt i gang med vores kursus dage, og indtil da kan i læse mere om vores projekt på dette link https://www.vellivforeningen.dk/projekter/baeredygtig-konflikthaandtering-et-konfliktfagligt-uddannelsesforloeb-paa-soehavegaard-kvindekrisecenter  Og nu, en medarbejder præsentation af Mads Mads er 29 år og har været en del af medarbejderteamet på Søhavegård Krisecenter siden 2017. Men hans tilknytning til stedet går endnu længere tilbage – helt til 2010, hvor han selv som ung kom her som en del af et dagtilbud. “Det har haft en stor betydning for mig og min opvækst, og da stedet blev omlagt til krisecenter, valgte jeg at komme tilbage. Jeg kender på egen krop, hvor vigtigt det er at blive mødt af trygge rammer og voksne der vil én det godt – og det er præcis det, jeg gerne vil give videre til dem, der kommer her i dag.” Inden Mads begyndte på krisecenteret, var han i gang med uddannelsen som skov- og naturtekniker med fokus på naturformidling og arbejdede primært inden for skovbrug. Overgangen til arbejdet på Søhavegård var måske ikke helt traditionel, men i dag er det svært at forestille sig stedet uden ham. Til daglig arbejder Mads som praktisk medarbejder. Han har ansvar for både dyrehold, vedligeholdelse af bygninger og udearealer – og er med til at sikre, at hverdagen fungerer for alle på stedet. Derudover tager han nattevagter, hvor han bl.a. står for indskrivning af nyankomne kvinder og børn. Det der rører ham mest, er børnenes situation: “Det gør særligt indtryk at se, hvor meget børnene står midt i – og hvor lidt kontrol de har over det. Det kan være svært at sætte ord på, fordi det går så tæt på. Men det er også det, der gør det hele meningsfuldt. At se dem begynde at lyse op igen med tiden – dét er det bedste ved mit arbejde.” Mads er et levende eksempel på, hvordan trygge fællesskaber og omsorg kan skabe varige forandringer – og hvordan oplevelser fra ens egen historie kan blive til styrke og støtte for andre. Søhavegård.com Søhavegård Kvindekrisecenter Copyright. All rights reserved.Our mailing address is: kontakt@soehavegaard.com Want to change how you receive these emails? You can update your preferences or unsubscribe |
Ventetid spænder ben for voldsudsatte kvinder og deres børn I Danmark har begge forældre med…
Hvad skal du være særligt opmærksom på? ”Partnerdrab udgør omkring hvert fjerde drab i Danmark. Det…
͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ …
Maj nyheder fra Søhavegård Krisecenter Strategiske krisecenter ophold? Nyhedsbrev fra Søhavegård…
͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ …
͏ ͏ ͏ ͏ …
Nyheder fra Søhavegård Kvindekrisesecenter - januar ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ …
December nyt fra Søhavegård Kvindekrisecenter …