Hvad skal du være særligt opmærksom på?
”Partnerdrab udgør omkring hvert fjerde drab i Danmark. Det er primært kvinder, der dræbes af deres partner eller ekspartner. Hver måned dræbes en kvinde, og over halvdelen af alle drab på kvinder er partnerdrab. Det er ikke drab, der sker impulsivt eller i affekt. Det er typisk planlagte drab, hvor vold, stalking og trusler ofte går forud. Det er drab, der kan forebygges, hvis vi sætter ind over for partnervold.” (Regeringen, 2023)
Som Regeringen fremhæver i deres nyeste handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, sker partnerdrab hverken i affekt, når man er i sine følelsers vold, eller som følge af en impulsiv handling. Drabene er derimod ofte planlagte og velovervejede. Idet drabene ikke sker i affekt eller som følge af impulsivitet, vil vi i højere grad kunne forebygge dem. Hvis vi kender til og er opmærksomme på faresignaler, ’røde flag’ og risikofaktorer som kan vise sig forud for drabene.
I en undersøgelse af Søren Rye, vicepolitiinspektør hos Københavns Vestegns Politi, viste det sig, at i 23% af partnerdrabene han undersøgte, havde politiet haft kontakt til parret forud for drabet. Foruden politiet har mange, eksempelvis personale på skoler og i kommuner, samt venner til parrene, i nogen grad haft kendskab til problemerne. Han refererer til dette som ’gemt viden’, der bør komme frem i lyset og gives videre til de rette instanser. Dette gælder både professionelle, venner, kollegaer, naboer og familie – vi skal være opmærksomme og reagere på det vi ser.
Derfor er det afgørende, at vi alle kender til faresignaler, røde flag og risikofaktorer i forbindelse med volden. Udbredelsen af denne viden kan være med til at forebygge yderligere vold og potentielle drab.
I denne artikel vil give et indblik i hvilke faresignaler, risikofaktorer og ’røde flag’ forskning fremhæver, som vi skal være opmærksomme på.
Artiklen afrundes med vores bud på tiltag, vi mener der ville kunne hjælpe kvinderne både før og efter de kommer på krisecenter, til en fremtid uden vold.
FARESIGNALERNE
Faresignalerne nedenfor er oplistet i uvilkårlig rækkefølge. Enkeltvis er de ikke alle alarmerende i forbindelse med risiko for drab. Jo flere der er til stede, jo alvorligere er situationen.
- Trusler: Selvmords- og drabstrusler
- Kvælning og kvælertag
- Adgang til våben og historik med vold
- Psykisk sygdom og misbrug
- Forældremyndighedskonflikter og graviditet
- Separation og jalousi
- Psykisk vold
- Stalking
Trusler: Drabs- og selvmordstrusler
TRUSLER PÅ LIVET
Hvis voldsudøveren truer kvinden eller hendes børn på livet, er der særlig grund til bekymring for kvindens sikkerhed. Ifølge en undersøgelse fra 2016 af Rasmussen et al., ses både dødstrusler og trusler om alvorlig vold som selvstændige indikatorer for partnerdrab. En tredjedel af mændene havde flere gange havde truet partneren med at slå hende ihjel, hvis hun forlod ham.
Jacquelyn Campbell, professor ved Johns Hopkins School of Nursing i Maryland, mener at kvinder ofte er meget gode til selv at vurdere risikoen for, at de blive udsat for vold af en nuværende partner. Samtidig erfarer hun, at kvinder undervurderer den egentlige risiko der er, for at de bliver dræbt af deres nuværende eller tidligere partner. Derfor argumenterer hun for, at man skal tage situationen meget alvorlig, hvis en kvinde udtrykker frygt for at blive dræbt.
SELVMORD
Har en voldsudøver udtrykt, at han har selvmordstanker, truet med at begå selvmord eller forsøgt på at begå selvmord, kan det ifølge forskningen være et faresignal som man bør være meget opmærksom på.
Søren Rye konkluderer i en undersøgelse af partnerdrab i Danmark i perioden 2007-2017, at 52% af de mænd som begik partnerdrab i perioden, havde truet med eller forsøgt at begå selvmord inden drabet. Inkluderer man de gerningsmænd der begik selvmord efter drabet, stiger andelen til 62%.
I et speciale fra Kriminologiuddannelsen på Aalborg Universitet, fremhæves udtalelser fra politiet, at trusler om selvmord skal tages meget seriøst og at disse giver en indikator på, hvor farlig voldsudøveren er. Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen, forfatterne bag En forudsigelig forbrydelse – Kvindedrab i Danmark, beskriver at voldsudøveren ofte begår selvmord i de drabssager hvor han har slået en (eks)partner og børnene ihjel.
Ofte kender politiet eller myndigheder ikke til truslerne før efter drabet. Dette understreger vigtigheden af at sådanne trusler skal tages seriøst. Derfor opfordrer vi til, at man henvender sig til politiet, krisecentre eller interesseorganisationer som arbejder med partnervold, hvis man har viden om drabstrusler, selvmordstanker eller trusler herom hos en voldsudøver.
Kvælningsforsøg og kvælertag
Forskning fra Justitsministeriet henviser til, at kvælning er den næsthyppigste anvendte drabsmetode ved partnerdrab, og i tillæg hertil ses det, at kvælning oftere optræder ved partnerdrab fremfor andre typer af drab. I kriminologispecialet fra Aalborg Universitet fortæller informanter fra politiet og interesseorganisationer, at de vurderer kvælning og det at bliver taget kvælertag på, som en risikofaktor forud for partnerdrab. Hertil fortæller de, at kvælning er noget der er en skærpet opmærksomhed på. Dette røde flag understreges også i Jacquelyn Campbells forskning.
Adgang til våben og historik med vold
En historik med fysisk vold overfor tidligere partner(e) hos voldsudøveren, bør anses som et rødt flag og en alvorlig risikofaktor for, at voldsudøveren kan ende med at begå partnerdrab. Undersøgelsen af Rasmussen et al. viste, at knap en tredjedel af de mænd, der er blevet dømt for partnerdrab, havde en historik med drabstrusler, grov vold og endda drab på tidligere partnere.
Bor en kvinde sammen med en voldsudøvende partner, der samtidig har adgang til skydevåben, udgør det et alarmerende faresignal. Ifølge Jacquelyn Campbell øges risikoen for at blive slået ihjel af en partner med op til fem gange, hvis han har adgang til skydevåben.
Psykisk sygdom og misbrug
Forskningen peger på både psykisk sygdom og misbrug hos voldsudøver, som risikofaktorer forud for partnerdrab. I Justitsministeriets rapport over typer af drab, konkluderes det, at ca. halvdelen af gerningsmændene var misbrugere af enten alkohol eller euforiserende stoffer. Søren Ryes undersøgelse viser, at 42% af gerningsmændene var misbrugere af mindst en form for euforiserende stoffer eller alkohol. Samtidig viste hans undersøgelse, at mindst 60% af gerningsmændene havde en psykiatrisk diagnose, hvor depression forekom hyppigst efterfuldt af skizofreni.
I En forudsigelig forbrydelse – Kvindedrab i Danmark, angives det, at mange af gerningsmændene lider af personlighedsforstyrrelser. Særligt narcissistisk- eller dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopati). Rasmussen et al. fremhæver, at en tredjedel af gerningsmændene havde været i behandling i psykiatrien før drabet. To af mændene var i et behandlingsforløb, da de slog kvinden ihjel. Flere blev desuden beskrevet som personlighedsmæssigt afvigende.
Forståelsen af og kendskab til sammenhængen mellem henholdsvis psykisk sygdom og misbrug i forbindelse med partnerdrab, er afgørende, for at kunne risikovurdere og dermed forhåbentligt kunne forebygge flere partnerdrab ved at hjælpe kvinder ud af de voldelige forhold, før de eskalerer.
Konflikt ved forældremyndighed og graviditet
I Regeringens handlingsplan fra 2023, beskrives det, at i 37% af de partnerdrab der fandt sted fra 2012-2017, havde voldsudøveren og ofret minimum ét fælles barn, hvilket vidner om, at der er alt for mange både direkte og indirekte ofre for partnerdrab. I kriminologispecialet fremhæver flere politiinformanter, at de bliver bekymrede for eskalering af vold og potentielt partnerdrab, hvis der er forældremyndighedskonflikter, udfordringer i forhold til samvær og generelt konflikter i forældreskabet. Derudover fortæller en informant fra en interesseorganisation, at hun bliver særligt bekymret, hvis en gravid kvinde er udsat for partnervold. Mandens relation til kvinden ændrer sig, og han ikke længere er kvindens førsteprioritet når kvindens mave begynder at vokse, kan være medvirkende til, at volden eskalerer og dermed have fatale konsekvenser.
Både Regeringens seneste handlingsplan og eksisterende forskning har fokus på gravide og nybagte mødre i forbindelse med forebyggelse af partnerdrab. Jane Monckton Smith beskriver graviditet som en meget stor trigger for voldsudøveren. Voldsudøverens kontrol risikerer nemlig at blive overskygget af kvindens fokus på graviditeten og det kommende barn. Det er også særligt i forbindelse med graviditet, at volden i højere grad bliver synlig for omverdenen. Dette kan eksempelvis blive tydeligere overfor sundhedsfagligt personale som læger, jordemødre og sundhedsplejersker.
Separation & jalousi
Når man ser på gerningspersonens motivation for at vælge at slå sin partner ihjel, rangerer separation og jalousi højt på listen. Ifølge Søren Ryes undersøgelse, angives separation som motiv i 43% af drabene, og jalousi som motiv i 45% af drabssagerne. En undersøgelse af typer af drab i Danmark af Justitsministeriet, fremhæver ligeledes separation og jalousi som de to primære motiver for partnerdrab. Når separation angives som motiv, refereres der til tilfælde hvor gerningspersonen slår sin nuværende eller tidligere partner ihjel, fordi denne enten har planer om, eller allerede er gået fra gerningspersonen. Jalousi som motiv kan eksempelvis optræde, hvis gerningspersonen er jaloux over, at dennes nuværende eller tidligere partner har kontakt eller en relation til en anden person.
Et kapitel i En forudsigelig forbrydelse – Kvindedrab i Danmark har overskriften ”Det farligste tidspunkt i en kvindes liv”, som referer til når kvinden vælger eller ’truer’ med at gå fra sin fysisk eller psykisk voldelige partner. De refererer blandt andet til canadiske og amerikanske studier, der konkluderer, at de første tre måneder efter kvinden forlader manden, er de farligste. Rebecca Dobash, professor på University of Manchester udtaler i bogen:
”At være sammen med ham er farligt. Det øjeblik, hun går ud ad døren og finder et nyt liv uden ham, er farligt. Af alle de typer mænd, der dræber kvinder, vi har set på, er den type der dræber en tidligere partner, den mest fokuserede”
Separationen kan ses som en trigger for voldsudøveren hvor han mister sit ’ejerskab’ over kvinden. Derfor er det vigtigt, at kvinden ikke står alene når hun vælger at forlade ham. Uanset om du selv ønsker at forlade din voldelige partner eller du kender en der har brug for hjælp til det, så sørg for at du eller hun ikke er alene når det sker. Voldsudøveren bør ikke være tilstede.
Psykisk vold
Psykisk vold forekommer ofte forud for et partnerdrab, og viser sig blandt andet gennem kontrol. Den amerikanske professor Evan Stark anvender begrebet coercive control eller kontrollerende tvang på dansk. Det anvendes til at beskrive hvordan voldsudøveren opnår magt og kontrol over den voldsudsatte. Stark refererer til den kontrollerende tvang som årsag til, at kvinderne bliver i forholdene. Han mener, at det skyldes en kvinder gradvist underlægges mere og mere kontrol. Dette ses eksempelvis ved, at kvinden er blevet isoleret fra sin familie og omgangskreds, at hun overvåges på sociale medier og at han bestemmer hvordan hun skal gå klædt. Det kan også ses ved at han har økonomisk kontrol over kvinden – eksempelvis gennem adgang til hendes bankkonti og MitID.
Ifølge Rasmussen et al. har knap 2/3 af drabsmændene været psykisk voldelige overfor deres partner. Den psykiske vold kan vise sig gennem dødstrusler, jalousi, ydmygelse og isolering af kvinden. Den psykiske vold og kontrollen der ofte medfølger, er en meget indgribende voldsform som kan have langvarige konsekvenser for kvinden. Også længe efter relationen er brudt. Da den psykiske vold ofte kommer snigende og gradvist stiger i intensitet og alvorlighed, er det svært at opdage den, før det er for sent.
Stalking
”Stalkingadfærd er en gennemgående indikator i forløbet op til drabet af en række undersøgte kvindedrab. Det viser et forskningsstudie af kriminolog Jane S. Monckton fra University of Gloucestershire, som har undersøgt forbindelsen mellem stalking og kvindedrab. Undersøgelsen viser, at i 94 procent af de 358 undersøgte drabssager var stalkingadfærd til stede forud for drabet. Samme studie viser, at overvågning af ofret blev identificeret i to tredjedele af tilfældene, og eskalering af stalkingadfærden var sket i 79 procent af drabssagerne.”
– Lise Linn Larsen, Direktør i Dansk Stalking Center
Som citatet indikerer, er stalking desværre en væsentligt risikofaktor og rødt flag i forbindelse med partnerdrab. Hun påpeger yderligere, at stalkingudøvere har fortalt, at hvis de var blevet stoppet tidligt i stalkingforløbet, ville det ikke være endt så galt. En ny rapport fra Dansk Stalkingcenter viser desuden, at hos 61% ofrene for stalking, var udøveren en ekspartner.
Er du udsat for stalking eller kender du en der er, tilbyder Dansk Stalkingcenter rådgivning og hjælp til eksempelvis indsamling af beviser, afskærmning, kontakt til politi og afsøgning efter GPS-trackere.
Få hjælp HER.
Konkrete tiltag til at hjælpe og løse udfordringer for voldsudsatte kvinder
På Søhavegård arbejder vi på at skabe en holistisk tilgang. Denne adresserer både de akutte behov for beskyttelse og støtte samt de underliggende årsager til kvindernes situation. Derfor ønsker vi at klarlægge nogle af de udfordringer vi møder i arbejdet på et krisecenter, som gør det sværere at hjælpe kvinderne og deres børn.
Styrkelse af juridisk bistand og rettighedsoplysninger
Vi skal sikre, at kvinder, der kommer til kvindekrisecentrene, har adgang til omfattende juridisk bistand og information om deres rettigheder. Dette kan omfatte juridisk rådgivning, information om beskyttelsesordrer og hjælp til retssager. Mange kvinder på krisecentre føler at de bliver straffet og sidder med en stor skyldfølelse over for deres børn. De er som ofre for volden, af sikkerhedsmæssige årsager, tvunget til at forlade deres vante omgivelser og rykke ind på et krisecenter. Ved at sikre kvinderne juridisk bistand og rådgivning på krisecentrene, vil man i højere grad kunne give dem ro og bidrage til at de føler sig hørt og bliver taget alvorligt.
Psykologisk og social støtte
Ved at øge adgangen til psykologisk og social støtte for kvinder på krisecentrene, kan vi i højere grad hjælpe dem med at bearbejde de traumer og den vold de har været udsat for. Dette kan omfatte alt fra individuel rådgivning, gruppesamtaler, terapeutiske aktiviteter og til støtte til at genopbygge sociale netværk og støttesystemer. Dermed får kvinderne på krisecentrene opbygget et solidt fundament for at kunne tro på sig selv og egne evner, samt bevidsthed om egne mønstre og værktøjer, som de kan trække på fremover.
Uddannelses- og erhvervsfremmende programmer
Implementering af uddannelses- og erhvervsfremmende programmer, vil kunne hjælpe kvinderne med at opbygge nye færdigheder og øge deres økonomiske uafhængighed. Dette kan omfatte undervisningstilbud, mentorordninger, jobtræningsprogrammer, hjælp til CV’er og ansøgninger, samt at skabe virksomhedskontakt.
Styrkelse af samarbejde med retshåndhævende myndigheder
Der er brug for et stærkere samarbejde. Ved at skabe en tættere forbindelse mellem kvindekrisecentre og retshåndhævende myndigheder, vil vi i højere grad sikre en hurtigere og mere effektiv reaktion på nødsituationer og strafferetlige spørgsmål. Dette kunne omfatte træning og uddannelse af politi og retsvæsen i håndtering af sager relateret til vold mod kvinder, samt oprettelse af regionale tværfaglige teams der samarbejder og vidensdeler inden for lovens rammer.
Langsigtede bo- og støtteløsninger
Det er nødvendigt, at der etableres langsigtede bolig- og støtteløsninger. Dermed styrkes kvindernes mulighed for at opnå økonomisk stabilitet og uafhængighed efter deres ophold på kvindekrisecentre. For at imødekomme dette, anbefaler vi at der hjælpes med at skaffe midlertidige boliger til kvinderne. Der bør derfor i højere grad ydes rådgivning og støtte til at finde en permanent bolig. Et bedre samarbejde mellem kommuner og boligforeninger, hvor det er muligt for kvinder på krisecentre at blive opprioriteret på ventelisten til bolig, ville gøre det nemmere for kvinderne at finde permanent bolig.
Kampagner og oplysningsinitiativer
For at vi som samfund og professionelle aktører bliver bedre til at håndtere vold mod kvinder, anbefaler vi opstart af oplysningskampagner og initiativer, der kan øge bevidstheden om vold mod kvinder, samtidig med at volden fordømmes og ligestillingen fremmes. Offentlige kampagner, skolebaserede programmer og oplysningssessioner i lokalsamfundet kan bidrage til dette.
Ved at implementere disse tiltag kan kvindekrisecentre bedre imødekomme behovene hos kvinder, hvor der er tydeligere ’røde flag’ og risikofaktorer som kan indikere en risiko for partnerdrab. Disse tiltag vil dog kunne hjælpe alle kvinder på krisecentrene, uanset om de er i risiko for at blive dræbt eller ej.
Det ville kunne hjælpe dem med at komme videre fra den voldsprægede hverdag og dermed kunne opnå en mere stabil og tryg fremtid.
HJÆLP & RÅDGIVNING
Er du udsat for vold?
Offerrådgivningen
Lev uden Vold
Mødrehjælpen
Red Rådgivning til æresrelateret vold
Hjælp voldsofre
Dansk Stalkingcenter
Er du pårørende til voldsudsat?
Offerrådgivningen
Hjælp voldsofre
Stop Partnervold
Er du udøver af vold?
Dialog mod vold
Dansk Stalkingcenter
Kilder
- Dansk Stalking Center (2023). Digital Stalking 2023.
- Justitsministeriets Forskningskontor (2020). Typer af drab i Danmark 2020. København: Justitsministeriets Forskningskontor
- Kaare, J.A., Gade, J., Kvist, S., Ismail, U. (2023). Fra handlingsplan til praksis: En undersøgelse af risikoorienteret arbejde med partnervold og -drab i Danmark. Specialeafhandling, Kandidatuddannelsen i Kriminologi, Aalborg Universitet.
- Monckton Smith, J. (2022). In control. Dangerous Relationships and How They End in Murder. 1st ed. Bloomsbury publishing.
- Rasmussen, N., Nørregård-Nielsen, E. & Westermann-Brændgaard, N. (2016). Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer.
- Regeringen (2023). Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab 2023-2026. København: Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
- Rye, S., Angel, C. (2019). Intimate Partner Homicide in Denmark 2007–2017: Tracking Potential Predictors of Fatal Violence. Camb J Evid Based Polic 3, 37–53.
- Stark (2009). Coercive Control: How Men Entrap Women in Personal Life. Oxford: Oxford University Press
- Vaaben, Line & Asser Hedegård Thomsen (2022). En forudsigelig forbrydelse. Kvindedrab i Danmark. København: Forlaget 28B
- Illustration: Unsplash
